Autumn walks | Troldeskoven

Autumn Wreath | D.I.Y.

Endnu et efterårs indlæg er kommet til bloggen! Som jeg har skrevet i de foregående indlæg, så elsker jeg efteråret. Derfor vil jeg nu lave endnu et indlæg med efterår som temaet. Denne gang drejer det sig om en D.I.Y. til, hvordan man laver en nem og enkel fyrrekogle krans. Jeg elsker kreative ting, men jeg må indrømme det er sjældent jeg lige finder på noget, der faktisk er værd at vise frem til andre.

Efter jeg nu har set flere steder, at man kan købe kranse til at hænge op på ens hoveddør – eller hvor man ellers synes det passer – tænkte jeg, at det kunne være sjovt, hvis man selv kunne lave en. Det er både en billigere og sjovere løsning.

IMG_6795

Alt hvad man skal bruge til kransen er noget tykt ståltråd, tape (gerne gaffatape eller lign.), bindetråd og fyrrekogler.

Første skridt til at lave kransen er at måle den passende størrelse ståltrådskrans op og klippe af derefter. Herefter tapes enderne af ståltråden sammen, så de danner en krans (som set ovenfor). Nu kan man begynde at binde sine kogler på ståltrådskransen med bindetråden. Man kan enten binde dem fast på yder- eller indersiden af ståltrådskransen. Jeg fandt ud af, at ståltråden bedst blev skjult, hvis man bandt koglerne fast på ydersiden – altså det modsatte af, hvad mine billeder viser.
IMG_6799 IMG_6802 IMG_6806

Det færdige resultat er en enkel koglekrans, der er klar til at hænges på hoveddøren. Da jeg på denne krans havde valgt at sætte koglerne på indersiden af ståltrådskransen, var ståltråden mere synlig end hvad jeg syntes var pænt. Derfor valgte jeg at hente nogle grene fra haven til at dække med. Jeg ville egentlig have valgt grangrene, men da vores grantræ er blevet fældet, måtte jeg i stedet tage grene fra vores takstræ.

Så efter at have våget mig ud i kulden for at plyndre træet for pæne grene, gik jeg ellers i gang med at binde dem fast til kransen.
IMG_6807 IMG_6811Som I kan se, er taksgrenene meget lig grangrene. De har dog de pæne røde bær på sig, hvilket jeg synes giver et ekstra lille touch – det skal dog siges, at bærerne er meget giftige! Det færdige resultat kan I se nedenfor. Jeg er utrolig tilfreds med den – og jeg må indrømme, at jeg også er ret stolt af mig selv. Koglekransen i sig selv tog mig måske en halv time i det hele, så den er dejlig nem og hurtig at lave. Det tog så en ekstra halv time at få bundet taksgrenene på kransen. Alt i alt, synes jeg dog det var ret hurtigt – og så er den helt gratis, da jeg i forvejen lå inde med alle de ting jeg skulle bruge.

Det eneste man skal være lidt opmærksom på er, at hvis man henter fyrrekogler fra skoven, skal de have et par dage til at tørre og folde sig ordentligt ud, inden man kan bruge dem til kransen. IMG_6812

IMG_6816

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Autumn walks | Troldeskoven