Endelig er efteråret ved at være kommet! Jeg har altid være utrolig glad for de skiftende årstider – og efter en lang sommer, er der ikke noget bedre end et koldt og smukt efterår. Efteråret er helt klart også min yndlings årstid, hvad angår mode og tøj. Jeg elsker tykke sweaters, støvler og store halstørklæder! Efteråret betyder for mig, en hyggelig tid, hvor man har en rigtig god undskyldning for at sidde indenfor med en varm kop te eller en nybagt kage.

Derudover giver efteråret gode muligheder for smukke gåture i skovene, hvor man kan tage nogle fantastiske billeder. Dette var netop, hvad jeg gjorde i weekenden. Mine forældre og jeg kørte op til Tisvildeleje Strand, hvor vi gik tur i Troldeskoven og var nede ved stranden. Grunden til, at jeg valgte  netop Troldeskoven, var fordi jeg skulle samle en masse fyrrekogler til et lille projekt jeg har gang i, hvilket jeg vil skrive nærmere om en anden dag.IMG_6747

IMG_6750

Jakke (349 kr.)
Mørkeblå, figursyet jakke fra H&M. Jakken er dekoreret med guld lynlås og har to sidelommer. Det er en rigtig god overgangsjakke.

Halstørklæde (79.95 kr.)
Et helt enkelt sort halstørklæde fra H&M. Det er super varmt og vigtigst af alt; det kradser ikke! Desværre kan jeg ikke finde det på nettet, hvilket nok skyldes, at jeg købte det for et par år siden.

Højtaljede Jeans (239.95 kr.)
Sorte, højtaljede, skinny jeans fra Only. Bukserne er super behagelige og sidder perfekt på en – selv efter flere gange i vaskemaskinen.

Snørrestøvler (ca. 1.000 kr.)
Brune snørrestøvler fra Tommy Hilfiger. Mørkeblå snørrebånd, guld lynlås bagpå. Jeg købte støvlerne i London for to år siden, så jeg kan desværre ikke finde dem på nettet.