Pumpkin spice cupcakes | I køkkenet

Pebernødder | I køkkenet

Nu er der ikke længe til juleaften! Til jul hører der mange lækkerier til og deriblandt er nok en af mine favoritter, pebernødden, en vigtig del af højtiden. Det er en ganske simpel småkage, man ofte ser dukke op i supermarkederne i slutningen af oktober. Hvert år har vi købt pebernødder, som de fleste mennesker nok også gør, men ikke i år! Nej, i år fandt jeg nemlig et gammelt indslag fra Go’morgen Danmark, hvor en af Lagkagehuset medarbejder viste hvorledes de laver pebernødder.

IMG_7144

Alt hvad du skal brug er:
250 gram blødt smør
250 gram sukker
1 dl piskefløde
1/2 kg mel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk stødt kanel
1 tsk knust hvid peber
1 tsk stødt kardemomme
1 tsk bagepulver
1 tsk natron

Bages ved 200°C


Smør og sukker blandes i en skål og piskes til en jævn blanding. Piskefløden piskes langsomt og forsigtigt i. I en seperat skål blandes de tørre ingredienser, dvs. krydderier, bagepulver, natron og mel. Rør det i dejen og ælt til en jævn og fast dej. Tril herefter dejen ud i lange pølser ca. 1 cm i diameter (svarende til tykkelsen på en kvindes pegefinger). Skær pølserne ud i stykker på ca. 1 cm. Man kan enten vælge at lade dem forblive firkantede eller rulle dem til kugler som man køber dem (OBS! rulningen tog mig 1 time).

Placér dem på en bageplade, jeg havde 9×9 (dvs. 81) pebernødder på hver bageplade. Der skal være plads til, at pebernødderne kan hæve og flyde ud, da der jo er bagepulver og natron i, og derfor vil de hæve i ovnen. Mine pebernødder skulle have 7 minutter – bagetiden er selvfølgelig forskellig alt efter, hvor store pebernødder man laver. Man skal dog være opmærksomme på at disse pebernødder er lyse pebernødder og de skal derfor ikke blive så brune som dem man køber. Man kan vende dem og se hvor mørk bunden er. Bunden skal være gyldenbrun sådan ca. den farve købe-pebernødder har.

IMG_7147

Selve dejen er utrolig simpel og nem at lave, så den kan ikke gå helt gal! Det, der tager en del tid, er at skære pebernødderne ud og trille dem til små kugler. Jeg brugte som sagt 1 time på at få alle pebernødderne rullet, men samtidig kunne jeg bage de plader jeg fyldte undervejs – multitaskning på høj plan! Jeg fik 560 pebernødder ud af denne opskrift, så der var nok til, at de kunne holde i 2 ugers tid – nok mindre 😉

IMG_7150

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pumpkin spice cupcakes | I køkkenet